Skøre og finurlige påfund har jeg mange af,  jeg designer selv det hele fra bunden; se bare her på min hæklede frø på lokum eller hvad med en KUNST-høne for ikke at snakke om, min hæklede og kunsteriske kaffe-hætte i multifarvede tern og sådan kan jeg blive ved … Gå meget gerne på opdagelse her i mit lille kreative univers. Der er både skøre, fine, nuttede påfund – gode ideer (både gamle og nye ) nogle mere skøre end andre. Jeg er Kreamusan – og det her, det er min verden:

Nyheder på vej online; Der kommer meget snart en ny “Hæklet kat på fisketur” (det er en nervepirrende oplevelse, kan jeg roligt afsløre!) Oveni er jeg pt. også i gang med “Syngende flodhest i badet”. Min idébog er fyldt til randen, med sjove og finurlige, små kunstværker i garn – mere info om det kommer senere!

Jeg udgav i 2021 en hækle-opskrift på skønne pulsvarmere i Vesterhavs Vibes og på sigt en mere i samme serie, når der er tid – i 2018 udkom Kreamusan Sjalet i 2023 et Mini-scarf og så er der en guide til at hækle verdens nemmeste og hurtigste Hue i rib.

Strikkeopskrifter er det da også blevet til: Lær at freestyle en sweater, du kan strikke et par lækre, lune pulsvarmere med tommel eller hvad med mit maskuline halstørklæde til mænd

Mangler du en mega god ide til en værtindegave, vil du se mine bud på et kreativt hjørne i hjemmet – eller er din Kay Bojesen abe helt nøgen? Så er du på det rette sted!

Dette billede er bare et tosset påfund, fra dengang Imerco kom i shitstorm p.g.a. Kählers jubilæumsvase. Jeg købte ikke en selv, men hysteriet gjorde mig fjollet … og der blev skabt dette billede som hedder:
“Jeg er ikke en krukke …”

Yderligere har jeg også designet en god stak banderoler til hjemmelavede klude – de er helt gratis at downloade, de skal sådan set bare printes, og så er de klar til brug med et stykke tape bagpå:

Almindelige banderoler
Banderoler med fødselsdagstema
Banderoler til Mors Dag

Du er meget velkommen her, og du må også meget gerne skrive  en kommentar under et indlæg eller skrive i min gæstebog. Jeg bliver glad for hver og en – og så giver det noget liv her. Det er så skønt …

Mine opskrifter er indtil videre gratis, mod at du deler hvor du har dem fra hvis du viser mine design frem, på sociale medier. Sharing is caring <3

Sidst men ikke mindst, så arbejder jeg på at udgive nogle betalingsopskrifter her i 2024, på nogle af mine design som der er mere arbejde i at udgive. Jeg glæder mig SÅ meget til at vise dem frem!

 

min finurlige verden